• RSS
Om Leasing Supplerende betingelser til ABL 95 for biler
Supplerende betingelser til ABL 95 - 2. udgave 2004 for leasingaftaler i KommuneLeasing A/S vedrørende leasede biler 1. juli 2010
 

Samarbejde
Da KommuneLeasing A/S alene må indgå aftaler om finansiel leasing, er operationelle leasingaftaler indgået med en samarbejdspartner.
 
Hæftelse for KommuneLeasing A/S Medlemskab af KommuneKredit
 
KommuneLeasing A/S har finansieret nærværende leasingaftale i KommuneKredit.
Er leasingtager en kommune eller region hæfter denne solidarisk som selvskyldnerkautionist med de øvrige kommunale leasingtagere for det til enhver tid skyldige beløb, som KommuneLeasing A/S har lånt i KommuneKredit til finansiering af leasingaftaler.

Er leasingtager et kommunalt interessentskab eller lignende, hæfter de heri deltagende kommuner/regioner på tilsvarende måde solidarisk med de øvrige kommunale leasingtagere for sådanne til enhver tid skyldige beløb.

Ved leasingaftalens underskrift indtræder de leasingtagende kommuner/de deltagende kommuner for et kommunalt selskab/regioner endvidere som medlemmer i KommuneKredit. Kommunerne underkastes i denne egenskab KommuneKredits vedtægter og de ændringer i eller tillæg, som vedtages af KommuneKredits bestyrelse og stadfæstes af KommuneKredits tilsynsmyndighed, herunder den solidariske hæftelse med KommuneKredits øvrige medlemmer.

Ved eventuelt overdragelse af leasingaftalen til andre end kommuner, regioner eller interessentskaber m.v., hvor en eller flere af disse hæfter solidarisk eller til anden enhed uden 100 pct. garanti fra en kommune eller region, ophæves leasingaftalen uden varsel. I forbindelse med ophævelsen opgøres parternes mellemværende efter ABL 95 § 15 og punkt 12 nedenfor.

Anvendelsesområde
Disse supplerende betingelser til ABL 95 – 2. udgave 2004 for leasingaftaler i KommuneLeasing A/S vedrørende leasede biler er et supplement til de Almindelige betingelser for finansielle leasingaftaler ABL 95 – 2. udgave 2004 og finder anvendelse ved leasingaftaler mellem KommuneLeasing A/S og leasingtager ved leasing af biler.

I tilfælde af uoverensstemmelse mellem ovennævnte betingelser og leasingaftalen har leasingaftalen forrang. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem betingelserne indbyrdes skal følgende rangorden anvendes:
 
1.Supplerende betingelser til ABL 95 – 2. udgave 2004 for leasingaftaler i KommuneLeasing A/S vedrørende leasede biler pr. 1. juli 2010.
2.Almindelige betingelser for finansielle leasingaftaler ABL 95 2. udgave 2004
 
De supplerende betingelser i punkt 1-15 finder anvendelse, medmindre andet er aftalt.

1. Ikrafttrædelse
Leasingaftalen træder først i kraft, når samtlige dokumenter er behørigt underskrevet af den eller de tegningsberettigede personer hos leasingtager samt KommuneLeasing A/S.
 
2. Ejendomsret (Supplement til ABL 95 § 2)
KommuneLeasing A/S kan kræve biler forsynet med skilte og mærker, der angiver KommuneLeasing A/S’ ejendomsret.

Biler skal registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer med KommuneLeasing A/S som ejer og leasingtager som bruger.

Ved registrering af biler i Centralregisteret for Motorkøretøjer modtager KommuneLeasing A/S bilernes originale registreringsattest. Den originale registreringsattest sendes til leasingtager, som er forpligtet til at opbevare denne forsvarligt, indtil leasingperiodens udløb eller ved ophør af leasingaftalen, hvorefter registreringsattesten returneres i forbindelse med bilernes tilbagelevering.

3. Udlåning af bilerne (Supplement til ABL 95 § 3)
Leasingtager har ret til at udlåne bilerne til tredjemand i hele leasingperioden. Da det er KommuneLeasing A/S, som ejer bilerne og til enhver tid skal kunne dokumentere, hvor bilerne befinder sig, skal leasingtager skriftligt meddele en eventuel udlåning til KommuneLeasing A/S, ligesom leasingtager til enhver tid skal kunne dokumentere, hvor bilerne befinder sig, og hvem der har lånt dem.

4. Leasingydelsen (Supplement til ABL 95 § 4)
Alle leasingydelser betales forud.

Leasingydelsen varierer med den rente, der er aftalt i leasingaftalen (aftalerenten). Aftalerenten fastsættes med udgangspunkt i CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate), Nationalbankens udlånsrente (NUR), KommuneKredits officielle udlånsrente (KUR) eller en mellem KommuneLeasing A/S og leasingtager særskilt aftalt rente. CIBOR er den rente, hvortil banker tilbyder indskud i andre banker på interbankmarkedet (i København) på usikret basis. CIBOR renten offentliggøres dagligt kl. ca. 11 på www.nationalbanken.dk for forskellige løbetider, typisk 1, 3, 6 og 12 måneder. KUR fastsættes af KommuneKredit og fastsættes dagligt. Den særskilt aftalte rente fastsættes af KommuneLeasing A/S og er den rente, som KommuneLeasing A/S kan opnå på markedet. Den særskilt aftalte rente fastsættes for forskellige løbetider, typisk 1, 3, 6 og 12 måneder.

Når aftalerenten ændres, reguleres leasingydelsen. For leasingaftaler med en aftalerente fastsat med udgangspunkt i CIBOR eller NUR og med en leasingperiode på mere end 5 år genforhandles aftalerenten hvert 5. år.

Aftalerentens tilknytning til NUR kan uden varsel suspenderes, hvis KommuneLeasing A/S skønner, at der er indtrådt en rentesituation, der bevirker, at NUR står i misforhold til renten på det korte pengemarked. I disse tilfælde vil KommuneLeasing A/S fremsende særskilt meddelelse om suspensionen og fastsætte aftalerenten på basis af en vurdering af de aktuelle renteforhold på det pågældende tidspunkt.

Skulle Nationalbanken lade NUR udgå som renteinstrument, er KommuneLeasing A/S ligeledes berettiget til – indtil anden aftale om rentevilkårene indgås – at fastsætte aftalerenten på basis af en vurdering af de aktuelle renteforhold på det korte pengemarked på det pågældende tidspunkt.

Såfremt leasingydelsen er fastsat med baggrund i en fast rente, er leasingydelsen fast i hele leasingperioden uanset renteudviklingen.

KommuneLeasing A/S er berettiget til at foretage ændring af leasingydelsen, såfremt der sker væsentlige ændringer i det for nærværende leasingaftale baserede lovgrundlag (skattelovgivning m.v.). Såfremt der foretages væsentlige ændringer i leasingydelsen på grund af ændringer i lovgivningen (dette gælder dog ikke ændringer i momslovgivningen o.l.), er leasingtager berettiget til at opsige nærværende leasingaftale. I tilfælde af opsigelse opgøres parternes mellemværende efter ABL 95 § 15 og punkt 12 nedenfor.

Er aftalerenten tilknyttet KUR eller en særskilt aftalt rente, er KommuneLeasing A/S berettiget til at opsige nærværende leasingaftale, såfremt KommuneKredit på grund af nationale eller internationale rente, valutariske, politiske eller andre forhold, der ligger uden for KommuneKredits kontrol ikke måtte være i stand til at udnytte sine lånemuligheder på det internationale kapitalmarked til opfyldelse af sine forpligtelser over for KommuneLeasing A/S. I tilfælde af opsigelse opgøres parternes mellemværende efter ABL 95 § 15 og punkt 12 nedenfor.

Leasingydelsen fastsættes blandt andet på basis af de afgifter, bidrag m.v., der er gældende på tidspunktet for leasingaftalens indgåelse. Såfremt afgifter, bidrag m.v. ændres, eller der indføres afgifter, der vedrører biler, bidrag m.v., uanset om disse pålægges KommuneLeasing A/S som ejer, er KommuneLeasing A/S berettiget til at opkræve disse beløb hos leasingtager.

Da satserne for beregning af registreringsafgift ændres hver kalendermåned afhængig af prisudviklingen på biler i forhold til den generelle prisudvikling, kan bilernes endelige anskaffelsessum og dermed leasingydelsen afvige fra det i leasingaftalen anførte. Leasingydelsen reguleres således i forhold til den endelige fakturering fra leverandøren.

Som tillæg til leasingydelsen skal leasingtager betale moms med den til enhver tid gældende sats.

Fra den 1. i måneden hvor leasingperioden slutter og frem til datoen for tilbagelevering af bilerne, betales en forholdsmæssig ydelse. Ydelsen beregnes som en forholdsmæssig månedlig ydelse.

5. Betaling m.v. (Supplement til ABL 95 § 4)
Opkrævning af leasingydelsen sker elektronisk til et af leasingtager anvist EAN-lokationsnummer.
Leasingydelsen erlægges til en af KommuneLeasing A/S anvist bankkonto. Leasingydelsen og eventuelt andre skyldige beløb skal være KommuneLeasing A/S i hænde senest med valør på forfaldsdagen.

Betales leasingydelsen og andre skyldige ydelser ikke rettidigt, opkræves en morarente p.t. 1 % pr. påbegyndt måned af de forfaldne leasingydelser m.v.. Såfremt der i forbindelse med for sent indbetalt leasingydelse udsendes rykkerskrivelse, opkræves tillige et rykkergebyr på 200.- kr.

Det bemærkes, at det elektroniske faktureringssystem p.t. alene indeholder mulighed for oplysning om forfaldsdato og ikke valørdato. Opkrævning af leasingydelser og andre skyldige beløb, vil derfor ske ved angivelse af en forfaldsdag, der ligger 1 bankdag forud for valørdagen.

6. Levering (Supplement til ABL 95 § 5)
Ved levering før den aftalte leasingperiodes begyndelse, hæfter leasingtager over for KommuneLeasing A/S for alle udlæg og forudbetalinger, som KommuneLeasing A/S udreder på vegne af leasingtager. Fra og med bilens registreringsdato og indtil leasingperiodens begyndelse, beregnes en forholdsmæssig ydelse. Ydelsen, der beregnes med baggrund i det foretagne udlæg m.v. samt aftalerenten, jf. punkt 4, faktureres og betales månedsvis bagud.

Leverandørfakturaer for bilerne skal udstedes og fremsendes elektronisk indeholdende følgende oplysninger:
 
EAN-nr.:                      5790001266134
 
Faktureringsadresse: KommuneLeasing A/S               
        Kultorvet 16
        1175 København K
        CVR-nr. 12 70 61 03
 
Ordrenr.:                    Tilbuds- eller leasingaftalenummer.
 
Leveringsadresse:    Leveringsadresse på leasinggenstanden
 
7. Opsigelse (Supplement til ABL 95 § 6)
Leasingaftalen er uopsigelig i hele leasingperioden, jf. dog ABL § 14.

8. Leasinggivers ansvar (Supplement til ABL 95 § 7)
KommuneLeasing A/S er over for leasingtager fritaget for ethvert krav på grund af misligholdelse fra leverandørens side.

Herudover har KommuneLeasing A/S ikke ansvaret for bilernes beskadigelse, ødelæggelse eller bortkomst af bilerne. Leasingtager kan således ikke under påberåbelse af sådanne omstændigheder tilbageholde forfaldne leasingydelser over for KommuneLeasing A/S.

KommuneLeasing A/S påtager sig intet ansvar for driftstab, tidstab, avancetab eller lignende indirekte tab.

9. Service og vedligeholdelse (Supplement til ABL 95 § 9)
Omkostninger til service og vedligeholdelse er garanterede. Såfremt garantien for de specificerede omkostninger ikke kan gøres gældende over for KommuneLeasing A/S’ samarbejdspartner, skal leasingtager for egen regning servicere og vedligeholde bilerne.

Garantien for omkostninger til service og vedligeholdelse dækker alle sliddele og nedbrud af dele på bilerne, undtaget herfor er dog udefra kommende skader som f.eks. forsikringsskader.

Garantien for omkostninger til service og vedligeholdelse omfatter alene selve bilerne inklusive fabriksmonteret udstyr, hvorimod eftermonteret udstyr ikke omfattes.

Leasingtager er forpligtet til at sikre, at der løbende sker efterpåfyldning af væsker (olie, køler/frostvæske, bremsevæske) og lignende.

Leasingtager er forpligtet til at sikre, at der foretages serviceeftersyn på autoriserede mærkeværksteder med de intervaller, som er angivet i servicehæftet.

Leasingtager er forpligtet til at lade korrekt udfyldt servicehæfte, såfremt et sådant følger med bilerne, følge bilerne ved tilbagelevering.

Eventuelle reparationer skal foretages af et for bilerne autoriseret mærkeværksted eller i særlige tilfælde, et værksted anvist af KommuneLeasing A/S’ samarbejdspartner.

Enhver reparation, der ikke er dækket af importørgarantien eller er indeholdt i garantien er leasingtager pligtig til for egen regning at udbedre. Leasingtager er forpligtet til at betale leasingydelsen i den tid, der medgår til reparationer.

Garantien for omkostninger til service og vedligeholdelse omfatter ikke:
§Vedligeholdelse eller reparation af speciallakering, skrift eller kunst, som er påført bilerne
§Vedligeholdelse eller reparation af bilerne udført på leasingtagers foranledning uden for et værksteds normale arbejdstid
§Udskiftning eller reparation af dele som følge af manglende vedligeholdelse og/eller misbrug af bilerne
 
Det skal bemærkes, at for så vidt angår biler med et dieselpartikelfilter, virker dieselpartikelfilteret først optimalt, når den fornødne driftstemperatur er opnået. Såfremt denne temperatur ikke er til stede – f.eks. på grund af kørselsmønstret – nedsættes virkningsgraden, og der opstår risiko for, at dieselpartikelfilteret ”kokser” til. På de fleste biler med dieselpartikelfilter er der på instrumentbordet en indikator, som viser, at der er behov for rensning af dieselpartikelfilteret, hvilket normalt gøres ved at lade bilen køre med motorvejshastighed over en periode på 20-25 minutter. På biler uden en sådan indikator skal fabrikantens vejledning/instruktion nøje følges. Følges fabrikantens vejledning eller instruktion ikke på dette område, kan det udløse omkostninger til rensning eller udskiftning af dieselpartikelfilteret. Disse omkostninger er ikke omfattet af garantien for omkostninger til service og vedligeholdelse og skal således betales af leasingtager.

10. Forsikring (Supplement til ABL 95 § 11)
Leasingtager er forpligtet til for egen regning at tegne forsikringer af bilerne. KommuneLeasing A/S kræver alene tegning af eventuelle lovpligtige forsikringer. Leasingtager bærer dog risikoen for bilernes hele eller delvise beskadigelse. Eventuel forsikring af udstyret tegnes og betales af leasingtager.

Bilerne må kun benyttes i de lande, hvor den tegnede forsikring dækker.

KommuneLeasing A/S er i hele leasingperioden berettiget til for leasingtagers regning at kræve ændringer i forsikringen eller stille krav om nye forsikringer, såfremt ændrede myndighedskrav fordrer dette.

I tilfælde af total skade af bilerne er KommuneLeasing A/S berettiget til at ophæve leasingaftalen, og leasingtager er forpligtet til straks at indbetale KommuneLeasing A/S’ eventuelle tab opgj